Lager- og terminalløsninger

Lad os finde den bedste løsning for dig

Ole Larsen Transport har i mange år stået for høj kvalitet, fleksibilitet og præcision på landevejen og det gør vi også på vores lagre.

Vi har sat fuld fokus på den grønne omstilling

I Ole Larsen er vi meget bevidste om vores påvirkning på miljøet og har derfor sat fuld fokus på den grønne omstilling.

Vi kan og skal gøre mere i bestræbelserne på at sænke vores klimabelastning til alles fordel. Vi synes arbejdet er så vigtigt at vi har indarbejdet det i vores vision som et fasttømret element fremadrettet

”WE care more – for vore medarbejdere, kunder og omverdenen.”

Den grønne omstilling i Ole Larsen har fokus på helheden og vi arbejder kontinuerligt efter at nedbringe vores klimaaftryk i form af konkrete og målbare tiltag, Med tilgangen ”mere transport med lavere klimbelastning” har vi opsat et mål som kun kan opnås ved store investeringer og nytænkning, Vi investerer stort i det nyeste materiel, optimeringer af eksisterende klimabelastende produktionsapparater og så bruger vi enhver lejlighed til at tænke nyt og anderledes. Alt sammen med det formål at gøre vores bidrag til den grønne omstilling så mærkbart som muligt.

Hvad gør vi så konkret? En ting vi i hvert fald ikke gør i Ole Larsen, er brug af bombastiske udmeldinger med store beregnede besparelser som er umulige for alle andre at validere. Vi gør heller ikke brug af kvotekøb eller kreative omregninger. Vi tror på en realistisk og ærlig tilgang til kampen mod nedbringelse af vores klimabelastning og hos os bruger vi den sunde fornuft og tager ét konkret skridt ad gangen.  

Det digitale fragtbrev




Vi har som de første i Danmark udviklet og implementeret det digitale fragtbrev. Udover at være en smart løsning for både medarbejdere og kunder, så sparer vi årligt mere end 1.000.000 fysiske fragtbreve og mere end 50.000 printede turlister. Det er smart for alle parter – også miljøet.
 

En moderne flåde af lastbiler





En flåde af over 150 lastbiler der alle opfylder de nyeste og skrappeste krav til udledning i kombination med den nyeste motorteknologi og elektroniske hjælpesystemer der begge bidrager til en mere optimeret kørsel.

Reducering af klimabelastning gennem ny teknologi


Vi benytter den nyeste teknologi indenfor køling og har ved udskiftning af ældre freon anlæg både nedbragt vores klimabelastning igennem brug af CO2 fremfor freon, men også muliggjort udvidelse til den dobbelte kapacitet med det samme strømforbrug. Det betyder vi i dag kan håndtere dobbelt så meget gods ved brug af langt færre klimabelastende gasarter og med det samme strømforbrug.

Genbrug af 90% af det benyttede vand

Rent vand er en begrænset ressource og en transportvirksomhed, der er meget fokuseret på at overholde de skrappeste standarder til rengøring og renlighed af materiel og bygninger, bruger rigtig meget af det. Vi har derfor investeret i et vandrensningsanlæg der sikrer genbrug af 90 % af al vand der bruges til vask af materiel. De resterende 10 % af vores vandforbrug kommer fra opsamling af regnvand i en 25.000 liter stor container og vi sikrer derved et absolut minimalt forbrug af rent vand i vores drift.